Studiestræde 12

En ejerforenings vilje til at holde en gammel, delvis fredet ejendom vedlige, har medført en fasadegenopretning af et typisk, københavnsk ildebrandshus. Husets oprindelige, enkle, klassicistiske stil er igen kommet til hæder og værdighed, til glæde for gadens og byens brugere og alle der får øje på huset. Det startede – som så ofte - som en “lille opgave” med ønske om en “let opfriskning af facaden”. Det viste sig dog hurtigt, at de mange års manglende vedligholdelse af især gadefacaden, bevirkede et betraktelig mere omfattende arbejde. En restaureringsopgave var et faktum. Skånsom, kemisk afrensning, opretning af en smuk facade opmuret som blank mur af flensborgsten. Med respekt for fordums tiders stolte, danske murertraditioner, med brug af læskede mørtler og optrukne, brændte fuger retableredes facaden. Malede overflader erstattedes af kalkede så vi genvandt det fine spil ved skiftende lys- og fugtighedsforhold, som karrakteriserer kalkede flader. Alt i alt en tilbageføring United Art ser fordele ved og derfor anbefaler ved passende lejligheder. Ud fra registrerede fotos i Bymuseets arkiver opdagedes detaljer, ved feks. vinduers opsprodsning, som vi derfor har fået tilbageført under snedker-reparationerne inden linoliemalerarbejdernes udførelse. Vi opnåede at få såvel kommunens som Kulturarvsstyrelsens økonomiske tilskud til dette.

tilbage

Et trin tilbage