Tegnestue
United
Art har gennem årene gjort det til et af vores specialer; at tilvejebringe
bedre og mere kvalitativ plads indenfor boligens eksisterende rammer.
Vi kalder princippet: Tilbygning indad.
Det kan være reorganisering af rumfordeling, inddragelse af uudnyttede
arealer, flytning af funktioner m.m. Behovet for den form for rådgivning
er enormt men desværre er det endnu ikke almindeligt anerkendt at man
som lægmand bedst bliver rådgivet i disse spørgsmål
af en arkitekt maa. Ofte møder vi bygherrer som beklageligvis først
kommer til os efter at man på egen hånd har forsøgt sig
som bygmester og byggestyrer. Det er dyrt at gå igang med planer og
idéer der bagefter viser sig ikke at fungere. Det er forbundet med
store menneskelige omkostninger at kuldsejle med en byggesag fordi man ikke
kunne overskue konsekvenserne af det man igangsatte.
At flere og flere feks. professionelle bygningshåndværkere, vælger
at bruge arkitektrådgivning i forbindelse med opførelse af egne
boliger, siger lidt om at folk der omgåes arkitekter i deres daglige
arbejde, trods alt erfarer hvilke fordele man høster, ved brug af en
arkitekt maa.
Professionel rådgivning har afgørende betydning forinden man
giver sig i kast med om- og tilbygning eller større istandsættelsesarbejder.
De penge man i første omgang "ofrer" på arkitektrådgivning
i feks. i forbindelse med overtagelsen af en bolig eller ved valg af løsning
på problemer man har opdaget i den bolig man har beboet måske
i mange år, vil ofte være sparet når det endelige byggeregnskab
gøres op. Et er her den kvantitative kr.øre besparelse, hertil
kommer den kvalitetsmæssige gevinst der er ved brug af arkitekt som
bygherrens "buffer" mod den rå foretningmæssig og juridisk
byggebranche.
|